Bestil en underviser

Historiestudiet ved Aalborg Universitet har sammensat en liste med foredrag, som afspejler vores satsningsområder og de temaer, der er fastsat i gymnasiernes læreplaner, herunder emnerne kulturmøde, industrialisering, velfærdsstat og globalisering. Vi ønsker at profilere historieuddannelsen over for regionens gymnasium- og HF-elever og tilbyder derfor at besøge jeres gymnasium for at holde foredrag om et af de emner, som vi forsker og underviser i.

Foredragene er især rettede mod elever i 3g. Flere af dem er tværfaglige, men det er selvfølgelig helt op til jer, om I vil bruge dem som del af jeres individuelle undervisningsforløb, kombinere med et andet fags undervisning eller bruge dem som del af et Almen Studieforberedelses-forløb. De er beregnede til at udgøre én undervisningstime, men vi kommer gerne med forslag til materiale og litteratur både til foredragstimen og til en eller to undervisningsgange inden foredraget, så I kan lave et miniforløb om emnet, hvis I ønsker det.

Foredragene er gratis for jer, da Historiestudiet/Aalborg Universitet selv dækker løn- og transportomkostninger m.m.

Sådan bestiller du et foredrag med en underviser fra Historie

Hvis I ønsker at bruge et af disse foredrag, så send venligst en e-mail til studiesekretær Rikke Wärnstrøm Sørensen: rikke@cgs.aau.dk

I vil derefter blive kontaktet af foredragsholderen, så I kan aftale en dato og eventuelt diskutere materiale og litteratur.

Vi vil glæde os til at møde jer.

Foredrag

Krop og spiritualitet i middelalderen - ved Torben K. Nielsen

Interessen for den menneskelige krop - og omskabelsen af den - er ikke kun forbeholdt den moderne vestlige verden. Foredraget vil med eksempler belyse den særlige kropskultur, der var fremherskende blandt religiøst vakte i middelalderens Europa.
Interessefag: Historie, religion, psykologi og idræt.

Korstog og kulturmøder - ved Torben K. Nielsen 

Det var ikke kun de islamiske civilisationer og den vesteuropæiske kristendom, der stødte sammen i middelalderens korstog. Også de hedenske samfund ved det kristne Europas nordlige og østlige grænser blev inddraget i korstog og mission. Foredraget vil diskutere de baltiske korstog som møder mellem forskellige kulturer.
Interessefag: Historie, religion, måske geografi.

Dannelsen af den moderne stat og det moderne individ - ved Jørgen Mührmann-Lund

Introduktion af klassiske teorier om sammenhængen mellem statsdannelse og forandringer af
den menneskelige mentalitet og adfærd i nyere tid fra Norbert Elias til Michel Foucault.
Eksempler vil være de tidligmoderne politi-forordninger, der også regulerede ’private’
aspekter af det menneskelige samliv.
Interessefag: Historie, samfundsfag og psykologi.

Racismens historie. Om den vestlige verdens forsøg på at forstå og behandle det fremmede - ved Poul Duedahl

Dette foredrag fortæller om en af de mest indflydelsesrige ideologier i det 20. århundrede, nemlig racismen. Foredraget gennemgår, hvordan racismen opstod i forsøget på at retfærdiggøre alt fra forskelsbehandling til kolonisering og folkedrab ved at skabe en særlig teori om overlegne og underlegne biologiske racer. Men foredraget forklarer også, hvorfor teorierne forsvandt igen, og hvorfor vi så stadig anvender racismebegrebet.
Interessefag: Historie, samfundsfag og biologi.

Menneskedyr eller kulturvæsen? Kampen om menneskesynet i det 20. århundrede - ved Poul Duedahl

Er menneskers væremåde og handlinger mest udtryk for deres iboende biologiske egenskaber eller deres tillærte kulturelle færdigheder? Svaret har ændret sig markant over tid, og dette foredrag tager et kig på de forskellige bud, der har været de seneste hundrede år - og hvilke historiske begivenheder der har haft betydning for, at svaret har ændret sig.
Interessefag: Historie, samfundsfag og biologi.

Kulturmøder. Om behovet for at vide noget om det fremmede i en globaliseret verden - ved Poul Duedahl

Globalisering indebærer kulturmøder. De kan være fredelige og glædelige, men de kan også være problematiske og voldelige. Til gengæld er de aldrig uvedkommende, fordi mødet mellem forskellige kulturer indebærer gensidig påvirkning, som fører til historisk forandring. Derfor er begrebet "kulturmøde" blevet modeord i historiefaget i forsøget på at skrive historie i en globaliseret verden. Foredraget fortæller om begreberne kulturmøde og globalhistorie krydret med masser af eksempler.
Interessefag: Historie og samfundsfag.

Fra Welfare til Workfare. Velfærdsstatens diskrete revolution - ved Lars Andersen 

Siden starten af 1990'erne har den danske velfærdsmodel gennemgået et markant sporskifte
fra traditionel forsørgelsespolitik til en moderne aktiveringspolitik. Foredraget vil
redegøre for denne udvikling under Nyrups regeringer såvel som Fogh-regeringen efter
2001. Desuden skitseres mulige teoretiske forklaringer samt fremtidige perspektiver.
Interessefag: Historie og samfundsfag.

Korsfarerstaterne: sameksistens og konfrontation i Mellemøsten i højmiddeladeren ved Iben Fonnesberg-Schmidt

Som del af Det Første Korstog blev der oprettet fire kristne nye stater i Mellemøsten, de såkaldte korsfarerstater, som centreredes om Kongeriget Jerusalem. Foredraget diskuterer både det indre kulturmøde, som fandt sted i disse stater mellem den nye frankiske elite og dens undersåtter med forskellige etniske og religiøse baggrunde, og det ydre kulturmøde mellem korsfarerstaterne og deres muslimske nabolande.
Interessefag: Historie, religion, måske samfundsfag.

Brugen af korstogsbegrebet i muslimsk politisk retorik i dag ved Iben Fonnesberg-Schmidt

Lige siden Det Første Korstogs succes i 1095 er korstogsbegrebet blevet anvendt i såvel politisk som religiøs propaganda i både den kristne og den muslimske verden. Foredraget vil diskutere hvornår, hvorfor og under hvilke omstændigheder korstogsbegrebet blev en del af politisk muslimsk retorik og belyse nogle af de vidt forskellige måder, hvorpå begrebet er blevet brugt.
Interessefag: Historie og samfundsfag.

Danmark under den kolde krig - ved Mogens Rüdiger

Var Danmark en modvillig og forbeholden deltager i NATO og det atlantiske samarbejde, eller var der snarere tale om, at Danmark utvetydigt anerkendte det amerikanske lederskab og indgik en slags arbejdsdeling med supermagten? Det er de to fortolkningsrammer, der præger den moderne forskning i emnet. I foredraget gennemgås en række begivenheder og beslutninger, som belyser de to fortolkninger. Der inddrages blandt andet eksempler vedrørende det økonomiske forhold mellem de to blokke, og dermed om Danmark befandt sig i et dilemma mellem sikkerhed og velfærd.
Intressefag: Historie, samfundsfag og dansk

Energi og hverdag - ved Mogens Rüdiger

Energi har spillet en vigtig rolle i hverdagen, lige siden det første bål blev tændt. Det vigtigste brud i udviklingen var den første industrielle revolution, hvor mekanisk energi erstattede muskelkraft, men det var først fra midten af 1800-tallet og opbygningen af energistystemene, at energiens betydning i menigmands hverdag begyndte at blive større. Med denne udvikling skiftede også opfattelsen af lys og varme, og fra midten af 1900-tallet kan man tale om en vekselvirkning mellem boligens og energiformernes udvikling. Foredraget fokuserer på denne "energisering" af hverdagen, og hvilken betydning den har for det enkelte menneske.
Intressefag: Historie, samfundsfag og fysik

Energi og miljø/klima - ved Mogens Rüdiger

Siden Brundland-rapporten så dagens lys i 1987 har der været en tæt kobling mellem energi og miljøproblemer, som omkring 2000 blev suppleret med sammenhængen mellem energi og klimaproblemer. Foredraget vil beskrive denne sammenhæng, og hvad der er gjort for at fremme vedvarende energi, både fra politisk hold og fra virksomhedernes side. Det vil ligeledes blive beskrevet, hvordan miljø- og klimadebatten har påvirket de eksisterende energisystemer, og hvilke begrænsninger og muligheder der er for at indfrie de mål, som blandt andet er opstillet for reduktion af CO2udslip.
Interessefag: Historie, samfundsfag og fysik.